Stenarbejder

      STENARBEJDER

Havne og molebyggeri har været et primært arbejdsområde hos PETER MADSEN REDERI A/S siden starten i 1954. I dag er stenarbejder dermed en af virksomhedens hovedbeskæftigelser indenfor projekter såsom:

  • Molebyggeri.

 

  • Bundsikring i færgelejer.

  • Erosionsbeskyttelse omkring bropiller og andre fundamenter.

  • Planeringer for fyrtårne, vindmøllefundamenter og bropiller.

Stenfiskeri var blandt hovedbeskæftigelserne i mange år, hvorfor PETER MADSEN REDERI A/S har deltaget i stenfiskning og bygning af næsten samtlige større havne i Danmark.

 

I dag har PETER MADSEN REDERI A/S en række samarbejdspartnere, der er faste stenleverandører. Uanset om stenene leveres fra land eller med pramme, besidder virksomheden ekspertisen og det rette udstyr til at foretage den videre indbygning af stenene med et konkurrencedygtigt resultat.

 

De seneste år har virksomheden arbejdet på alle større anlægsprojekter i Danmark og har derigennem også opnået stor erfaring indenfor specielt erosionsbeskyttelse og planeringer. Virksomheden har løbende udviklet produktionssystemer inden for denne type opgaver, der sikrer høj effektivitet, stor kapacitet og præcision.

 

Stenlag og stenprofiler kan digitaliseres og lægges ind i gravemaskinernes computer som sammen med positioner fra DGPS udstyr, informerer føreren af gravemaskinen direkte på computer skærmen om hvor skovlen befinder sig, i hvilket lag og dybde stenene skal lægges.

 

Til planeringsarbejder rådes der over 3 specialudviklede planeremaskiner, der i sammenspil med præcisionsdybdemålere og ny udviklet software muliggør at udføre planeringer med en meget stor nøjagtighed. Da alt er videoovervåget og kan fjernbetjenes fra overfalden, minimeres dykkerindsatsen og produktionen optimeres, da den i princippet ikke er vejrafhængig.

 

Med den alsidige flåde af arbejdsfartøjer, kan der til enhver opgave, altid stilles med det mest effektive setup, der matcher den givne opgave.